Hvem kan gartneren eller træplejeren hjælpe?
En gartner eller en træplejer, der hjælper med beskæring, tilbyder sin service til forskellige typer kunder, for eksempel:
- Private: Mange private, der råder over en have, søger hjælp til at klare beskæringen af træer og buske, da dette kan være et stort arbejde.
- Ejendomsadministratorer: Boligforeninger eller erhvervsområder kan have behov for regelmæssig beskæring for at opretholde nogle pæne udendørsarealer.
Skal man lave en særskilt kontrakt med gartneren eller træplejeren?
Nej, når man bruger Handyhand-platformen til at finde sin næste gartner eller træplejer, behøver man ikke at lave en særskilt kontrakt med vedkommende. Handyhand tager sig af de nødvendige formaliteter fra kommunikation til forsikring. Således undgår du bøvlet og kan fokusere på selve opgaven.
Hvornår bør beskæringen ske?
Med denne slags arbejde, som indebærer beskæring og klipning af træer, buske og planter, er det generelt en god idé at lade det foregå i dagslys. Derudover findes der nogle råd til, hvornår på året det er bedst at beskære buske og træer. Dog er haveeksperter ikke altid enige om, hvad der er bedst. Nogle siger sommer, men traditionelt har gartnere også gjort det om vinteren. Det er imidlertid ikke alle træer og buske, der kan tåle at blive beskåret om vinteren. Undersøg derfor nærmere, hvad der gælder for de buske eller træer, du ønsker beskåret. Du kan for eksempel lære mere om beskæring hos Videncentret Bolius.
Kan handyhanderen beskære buske og planter, uden at jeg er hjemme?
Tit kan det lade sig gøre, at handyhanderen kommer og beskærer hos dig, uden at du er hjemme. Uanset hvad skal det aftales indbyrdes mellem dig og handyhanderen, og du skal ikke mindst selv vurdere, om du er tryg ved, at handyhanderen arbejder alene hos dig. Anmeldelser og bedømmelser kan eventuelt være med til at give tryghed. Det kan være godt at inddrage dette i overvejelserne:
- Adgang: Sørg for, at der er god adgang til det område, beskæringen skal foregå på. Kræver det adgang med nøgle, kan du f.eks. lægge nøglen hos en nabo, der kan overdrage denne til handyhanderen.
- Anvisninger: Sørg for klare anvisninger til handyhanderen om beskæringen.
- Kommunikation: Sørg for, at I altid kan få fat i hinanden, hvis der skulle opstå problemer eller tvivl - helst via Handyhands beskedsystem.
Det er vigtigt, at både du og handyhanderen er enige om betingelserne for udførelsen af arbejdet. Drøft derfor i god tid, inden arbejdet går i gang, hvordan I bedst planlægger, at handyhanderen kan arbejde på egen hånd hos dig.
Hvilken uddannelse har en gartner og en træplejer?
Som gartner har man typisk taget en erhvervsuddannelse, hvor man lærer om forskellige planter og deres egenskaber og får viden om, hvordan man behandler jorden, passer planterne og sikrer, at de har gode betingelser for at gro. En træplejer har for eksempel taget kursus i træpleje, som man kan på skov- og naturteknikeruddannelsen. Her får man viden om, hvordan man eksempelvis foretager korrekt beskæring af buske og træer.
Kræver det en uddannelse at udføre beskæringsarbejde?
Nej, det kræver ikke nødvendigvis en uddannelse, men det er vigtigt at have viden om, hvordan man bærer sig ad, for at passe bedst muligt på beplantningen.