Montering af stødtrin børnesikring og slibning
5.000 kr.
Vi skal have børnesikret og renoveret vores gamle kældertrappe (ligeløbstrappe). Vi søger en håndværker med tømrerevner, der både kan bygge og behandle overflader. Opgaven består af 3 dele: 1. Tømrerarbejde (Lukning af trappe): • Montering af stødtrin (plader) bagtil mellem alle trin, så trappen bliver "lukket" og sikker. • Montering af afskærmning/plader ved gelænder/åbne sider, så man ikke kan falde igennem (børnesikring). 2. Afslibning: • Afslibning af selve trinene (trædefladen) ned til rent træ (fjernelse af eksisterende grøn maling). 3. Finish (Maling & Lak): • Trinene: Skal lakeres med slidstærk mat/hvidpigmenteret lak (så man ser træet). • De nye plader (stødtrin/afskærmning) + vanger: Skal males hvide, så det står flot i kontrast til trætrinene. Materialer: Vi betaler for materialer (træplader, maling, lak), men vil gerne have rådgivning om indkøb. Håndværker skal medbringe værktøj.


