Stue pige/pige i huset (dagpleje)
10.000 kr
Vi søger en omsorgsfuld, nærværende og stabil pige/kvinde, der har lyst til at blive en del af vores lille familie og hverdag og skabe en tryg, aktiv og kærlig hverdag for vores datter. Stillingen kombinerer rollen som “ung pige i huset” med privat pasning, hvor du får mulighed for at arbejde med vores pige i trygge, hjemlige rammer og samtidig hjælpe til med lettere huslige opgaver. 🌿 Om rollen Du vil have det primære ansvar for vores datter i dagtimerne skabe en rolig og stimulerende hverdag med: Natur, leg, sang, læsning og kreative aktiviteter, gåture og udendørs leg. Små ture, f.eks. til legepladser eller besøg hos andre private dagplejere. At støtte hendes trivsel og udvikling med nærvær og struktur. Derudover vil der indgå lettere praktiske opgaver som rengøring, indkøb, tøjvask, forberedelse af aftensmad men med vores pige som hovedfokus. (Dette ser vi ske i hendes lure, og hvis hun er vågen, ser vi at hun bliver inddraget så meget som muligt.) Vi ønsker at der er er en læring i, at være en god ven, at passe på hinanden, at sætte egne grænser, men stadig med klare rammer og struktur for hende. Vi ønsker et tæt samarbejde, hvor du bliver en naturlig del af hverdagen en person, vores datter kan føle sig tryg ved, og som vi som forældre kan støtte og sparre med i det daglige. 🧸 Vi forestiller os, at du: Har lyst til at arbejde med børn og måske overvejer pædagogisk retning fremadrettet, men dette er self ikke et krav. Vi ønsker at du kan skabe ro omkring dig, er kærlig og nærværende, ansvarsbevidst samt har flair for naturen (dette er dog ikke et must, men noget vi ville værdsætte) Vi søger, at du har lyst til til at indgå i legestue, så vores pige også får noget læring af andre børn. Vi ønsker, at du er fleksibel, initiativrig og positiv af natur. Vi ser, at du har lyst til at indgå i et samarbejde i minimum 1 år, for at skabe stabilitet og tryghed for vores datter 🏡 Vi tilbyder: En tryg og hjertevarm hverdag i et roligt hjem. En tæt relation til både os og vores datter Mulighed for at få kommunalt tilskud via privat pasningsordning (Du vil i den forbindelse skulle godkendes som privat børnepasser af Herning Kommune (kommunen hjælper og vi som forældre hjælper med alt det praktiske) En attraktiv løn, hvor du får udbetalt det kommunale tilskud samt ekstra honorar fra os som forældre. En unik mulighed for at få erfaring med børnepasning og indsigt i dagpleje-/børneområdet Praktisk: Pasningen foregår i vores hjem i Herning Arbejdstid: ca. 6:30–17:00 (ikke alle dage fulde) Du skal være over 18 år, og kunne fremvise ren børne- og straffeattest Der udarbejdes en pasningsaftale med os og Herning Kommune Kontrakten ønskes som udgangspunkt for minimum 1 år, med mulighed for forlængelse. Hvis du kan se dig selv som en del af vores hverdag, hvor hjerte, ansvar og nærvær er i fokus så vil vi meget gerne høre fra dig 💛 📅 Start: Januar 2026 📍 Placering: Tjørring


