Hvad er en autolåsesmed?

Er du faldet over ordet “Autolåsesmed” og undret dig over, hvad den titel indebærer? Så er du sikkert ikke den eneste. En autolåsesmed er en specialist, der hjælper med at låse biler op, når nøglerne er blevet låst inde, mistet eller stjålet. De kan hurtigt og effektivt få adgang til bilen uden at forårsage skade på køretøjet eller låsen.

 

Hvad tilbyder en autolåsesmed?

En autolåsesmed kan hjælpe med de fleste problemer relateret til bilnøgler og adgang til bilen. F.eks. hvis du har mistet dine nøgler, låst dem inde i bilen, har defekte bilnøgler eller lignende. Deres typiske arbejdsopgaver består af: 

  • Hurtig biloplukning: En professionel autolåsesmed kan være på stedet inden for 25 minutter og åbne bilen på få minutter. Med specialværktøj og ekspertise sikrer de, at bilen ikke tager skade under oplukningen.
  • Fremstilling af nye nøgler: De kan fremstille nye nøgler til din bil, hvis du har mistet nøglerne. De kan også kopiere eksisterende nøgler, hvis du har brug for flere. 
  • Reparation af låse: Er låsene skadet, kan en autolåsesmed hjælpe med at reparere eller udskifte låsene. 
  • Sikkerhedsrådgivning: De kan rådgive om, hvordan du bedst muligt kan holde din bil sikker. De kan også installere ekstra sikkerhedsfunktioner som alarmer eller ratlås.  

 

Arbejder en autolåsesmed med alle bilmærker og modeller?

Autolåsesmede kan åbne næsten alle bilmodeller, uanset om det er ældre biler med almindelige nøgler eller moderne biler med fjernbetjening, tyverisikring og startspærre. Det anbefales, at du oplyser bilmodel og årgang, når du tager kontakt til en autolåsesmed, så de hurtigere og mere effektivt kan hjælpe dig ud på vejen igen. 

 

5 gode råd om bilnøgler og autolåse

  1. Hav altid to bilnøgler: Har du kun en bilnøgle, sørg for at få foretaget en kopiering af din bilnøgle. 
  2. Omkod låsene: Hvis du kun fik én nøgle med ved dit bilkøb, bør du omkode alle bilens låse. Du kan nemlig risikere, at den anden nøgle florerer et sted derude. 
  3. Forlad ikke en startet bil: Du skal aldrig forlade bilen med nøglerne i tændingen.
  4. Sørg for, at bilen er låst: Når du forlader bilen og har låst den, tjek altid, at bilen er låst ved at tage i dørhåndtaget.
  5. Opbevaring af bilnøgle: Har din bil et “Key Less” system, bør fjernbetjeningen til bilen, efter den er låst, opbevares centralt og mindst fire meter fra ydermuren af dit hjem.

 

Er en autolåsesmed nødvendig for at åbne en låst bil? 

Ja, det anbefales at bruge en professionel autolåsesmed til at oplukke låste biler. Hvis du selv forsøger at åbne din låste bil uden nøgle, kan det føre til skader på bilen, især når det gælder nyere modeller.

 

Hvad gør du, hvis du ikke kan komme ind i din bil?

  1. Undersøg om en reservenøgle er tilgængelig.
  2. Ring til autolåsesmeden.
  3. Oplys bilmodel, årgang og lokation.
  4. Bliv ved bilen til autolåsesmeden ankommer.
  5. Lad fagmanden udføre oplukningen.

 

Hvordan finder du en autolåsesmed? 

Skal du finde en autolåsesmed, er det en god idé at sikre, at de er kvalificerede. Læs tidligere anmeldelse for at få et indblik i kundetilfredsheden. På den måde kan du sørge for, at du modtager hjælp fra den rette autolåsesmed. Hos Handyhand kan du hurtigt finde autolåsesmede, der kan håndtere alle opgaver relateret til autolåse. På vores platform finder du også anmeldelser efterladt af forrige kunder, så du nemt kan finde den rette til opgaven.

 

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Hvis dine bilnøgler er blevet stjålet, må du ikke forlade bilen. Kontakt autolåsesmeden, politi og forsikringsselskab med det samme.

  • Du kan sikre dig, at autolåsesmeden er kvalificeret ved at undersøge, hvorvidt de har en certificering. De fleste autolåsesmede modtager løbende uddannelse og certificeringer for at have den nyeste viden og værktøj.

  • Hvis du har låst dig selv ude af en lejebil, skal du kontakte udlejningsfirmaet først for at se, om de tilbyder assistance. Hvis ikke, kan du ringe til en autolåsesmed.

Skrevet af