En ejektorpumpe, også kendt som en jetpumpe, fungerer på princippet om væskedynamik. Processen starter med at en højtryksvæske eller gas (drivmediet) bliver accelereret gennem en dyse. Når dette højtryksmedium passerer gennem dysen, falder trykket efter dysen, hvilket skaber et vakuum. Dette vakuum suges den lavtryksvæske, som skal flyttes (sugemediet), ind i pumpehuset. Den blandingsvæske der dannes, føres derefter igennem en diffusor hvor hastigheden konverteres til et højere tryk. Dette tryk er højt nok til at flytte den blandingsvæske ud af pumpehuset og videre til dens bestemmelsessted.
På grund af sit enkle design og mangel på bevægelige dele, er ejektorpumper særdeles anvendelige i mange industrier, herunder i kemisk behandling, petroleum, og vandbehandling. De bruges ofte også til at dræne kældre eller som en del af forstøvningsprocesser.
Med grundlæggende viden om væskedynamik og adgang til de rette materialer og værktøjer, er det teknisk set muligt at bygge en ejektorpumpe selv. Man skal dog være bekendt med de specificerede dimensioner og materialer, der skal bruges til både dysen, diffusoren og de andre kritiske dele af pumpen for at sikre effektivitet og sikkerhed. For eksempel skal man udvælge det rigtige drivmiddel og sikre, at alle komponenter kan modstå de tryk og materialer, de vil blive udsat for. Amatørbygning af en ejektorpumpe kan være en spændende DIY-projekt for dem med en passion for mekanik og en god forståelse for de involverede fysiske principper, men det kræver omhyggelig planlægning og forberedelse.
Det er også vigtigt at bemærke, at selvbyggede løsninger måske ikke opnår samme effektivitet eller sikkerhedsniveau som kommercielt fremstillede pumper. Derfor, mens det er muligt at bygge en ejektorpumpe selv, anbefales det, at man søger professionel vejledning eller overvejer kommercielle alternativer for kritiske eller farlige anvendelser.