Virsningsgraden for opvarmningssystemer, såsom kokskedler og underforbrændingskedler, er et centralt mål for, hvor effektivt de omdanner brændstof til varme. Ældre modeller er ofte mindre effektive end nyere systemer på grund af slid og ældre teknologi. En gammel kokskedel har i gennemsnit en virkningsgrad på 60-70%. Dette skyldes primært, at konstruktionen og teknologien ikke understøtter optimal forbrænding, hvilket resulterer i større varmetab.
På den anden side indikerer moderne forskning, at virkningsgraden for en gammel underforbrændingskedel generelt er bedre, liggende i området 70-80%. Den højere virkningsgrad skyldes primært underforbrændingsteknologiens evne til mere effektivt at udnytte brændstoffet ved at forbrænde det ved lavere temperaturer, hvilket minimerer varmetab. Desuden er design og konstruktion ofte bedre tilpasset til at opretholde en stabil og effektiv forbrænding over tid.
Det er vigtigt at understrege, at disse tal er gennemsnitlige estimater. Den faktiske virkningsgrad kan variere signifikant baseret på flere faktorer, såsom kedelens alder, vedligeholdelsesstand og den specifikke model. For at optimere virkningsgraden og reducere driftsomkostningerne anbefales det regelmæssigt at vedligeholde og muligvis modernisere ældre opvarmningssystemer.