Hvorfor Nogle Programmer Kræver To Bindestreger i Kommandoprompt-Parametre: En Forklaring

Hvorfor kræver nogle programmer, at deres kommandoprompt-parametre har to bindestreger foran, mens de fleste kun kræver én bindestreg?

Forskellen mellem én og to bindestreger foran kommandoprompt-parametre skyldes historiske konventioner, klarhed, læselighed, kompatibilitet og standardisering inden for softwareudvikling. Unix-systemer bruger én bindestreg til korte parametre, mens GNU-standarder bruger to bindestreger til længere, mere beskrivende parametre.

Hvorfor kræver nogle programmer, at deres kommandoprompt-parametre har to bindestreger foran, mens de fleste kun kræver én bindestreg?

Forskellen mellem brugen af én bindestreg (-) og to bindestreger (--) foran kommandoprompt-parametre stammer fra forskellige konventioner og standarder inden for softwareudvikling. Her er nogle af de vigtigste grunde:

• Unix Tradition:
  • Historisk set har Unix- og Unix-lignende systemer (som Linux) brugt en enkelt bindestreg til at angive korte, enkeltbogstavsparametre.
  • Eksempel: -h for hjælp, -v for version.
• GNU Standard:
  • GNU-projekter og mange moderne kommandolinjeværktøjer bruger to bindestreger til at angive længere, mere beskrivende parametre.
  • Eksempel: --help for hjælp, --version for version.
• Klarhed og Læselighed:
  • To bindestreger gør det lettere at forstå og huske længere parametre, da de ofte er mere selvforklarende.
  • Eksempel: --output-file er mere beskrivende end -o.
• Forenelighed:
  • Nogle programmer understøtter både korte og lange parametre for at være kompatible med forskellige brugermønstre.
  • Eksempel: -h og --help kan begge bruges til at få hjælp.
• Standardisering:
  • Brugen af to bindestreger til lange parametre er blevet en de facto standard i mange moderne kommandolinjeværktøjer, hvilket gør det lettere for brugere at forudsige og anvende parametre på tværs af forskellige programmer.

Samlet set afhænger valget mellem én eller to bindestreger af historiske konventioner, ønsket om klarhed og læselighed, samt behovet for kompatibilitet og standardisering.