Haveprojekt
7,500 kr
Hellerup
Vi skal have etableret en større terrasse samt indhegning til skraldespande i haven (ikke en del af denne opgave). Vi har derfor en opgave vi gerne vil have løst med at rydde/flytte beplantning samt flytte fliser som ligger under den kommende terrasse til nye havegange. De fliser, der skal flyttes, skal alle steder lægges solidt med tilstrækkelig mængde stabilgrus og stampes (vha. pladevibrator mv.) i samme mønster som eksisterende fliser med store fliser omkranset af chaussésten (se billeder). Opgaven omfatter specifikt: Forhave: - Rydde ca. 3 meter hæk og metalhegn samt fjerne et lille træ (se billeder). - Lægge fliser i niveau med eksisterende fliser i et område på ca. 1 m x 3 m. Baghave: - Grave rhododendron op - ca. 2 m høj, 2,5 m bred (se billede) - Etablere nyt surbundsbed i græsplæne og genplante rhododendron (bedet skal kun indeholde denne ene busk) - Rydde øvrig beplantning i to bede (primært to buske samt fem buksbom. Buksbom er nyligt plantet dvs. med begrænset rodnet) (se billeder). Lægge fliser i niveau med eksisterende fliser på begge områder, ca. 2 m x 2,5 m samt 1 m x 4 m. - Rydde yderligere to mindre buske samt et lille rosenbed (dette kommer til at være dækket af fremtidig terrasse og der skal derfor ikke lægges fliser) (se billeder) - Bortskaffe haveaffald - Handyhand skal gerne komme med maskiner. Vi betaler for jord, stabilgrus og afrettergrus.