Hjælp til etablering af ca 8-10m2 katte voliere i vores baghave.
Vi forestiller os, at den skal flugte med bygningen, og lukkes af op mod nabo mur (se billeder)
Materiale i træ, som er vejrbestandig, med voliere net på tre sider og top. Her skal være en dør, her skal være hylder og trin katten kan gå op ad og hoppe fra og til, her skal også være et tag (gennemsigtig) på ca. halvdelen af volieren.
På det ene billede, er der angivet ca. mål på volieren, men vi er åbne for forslag, hvor vi derved helst ser, at der sker en form for besigtelse af opgaven - inden endeligt bud gives (men er ikke et krav). Højden er fast, da volieren skal kunne stå foran det vindue der støder ind til vores stue.
Det sidste billede er blot en ide omkring udseende.
Volieren må ikke fastgøres permanent til eksisterende bygning, da det er en lejebolig - vi har dog fået godkendelse på selve opførelsen.
Buddet skal være inklusiv materialer. Der er adgang til diverse elværktøj (skruemaskine, rundsav og multimaskine), samt håndværktøj.
Glæder os til at høre fra alle jer dygtige og kreative Handyhand'er :)