Murerarbejde på badeværelse
20,000 kr
Farum
Vi skal have renoveret et badeværelse. De gamle klinker skal fjernes, og der skal sættes nye fliser op på gulv og vægge på hele badeværelset. Dvs. opgaven indebærer også vådrumsmembran og hvad der kræves af klargøring for at kunne lægge de nye fliser. VVS'er vil etablere væghængt toilet, så der skal også være fliser på cisternekassen. Se størrelsen på badeværelset på plantegningen. Det er badeværelset, der ligger inde i soveværelset. Vi har tidligere haft en murer ude, som vurderede, at vi skulle købe fliser til 30 kvm (inklusiv spild).Vi sørger selv for at indkøbe fliserne, som vil være 60 x 60. Vi ønsker, at man ser fugen så lidt som muligt. Vi planlægger at skulle have unidrain, så der skal bankes gulvafløb op og skæres en flise til unidrainet, der skal flugte nogenlunde med brusekabinens længde (brusekabinen er 140 cm og unidrain vil være ca 120 cm). Opgaven indebærer også, at der laves en integreret hylde i brusekabinen. Se billede for inspiration. Da vi først overtager huset 15/11, er der ikke mulighed for at se badeværelset inden da. Opgaven skal påbegyndes mandag den 18/11. Alt inventar vil være taget ned inden da. Tilbuddet bedes indeholde forventet estimat på udførelse af opgaven. Det forventes, at der samarbejdes med tømrer (cisternekassen) og VVS løbende (som vi har booket). Der er vedhæftet billeder af det gamle badeværelse. I skal selv medbringe materialer (dog ikke fliser).