Placeringen af udsugningsventiler og indblæsningsventiler i samme rum er normalt undgået af flere tekniske årsager. Et af de primære formål med et ventilationssystem er at sikre en kontinuerlig forsyning af frisk luft til indendørs områder og samtidig fjerne forurenet og mættet luft. Ved at adskille indblæsnings- og udsugningsventilerne sikrer man, at frisk luft har mulighed for at bevæge sig igennem hele rummet, før den mættede luft fjernes. Dette bidrager til en mere effektiv luftcirkulation og forbedrer generelt luftkvaliteten indendørs.
Hvis indblæsnings- og udsugningsventiler placeres for tæt på hinanden, kan det resultere i, at frisk luft hurtigt bliver suget ud igen, inden den har haft mulighed for at cirkulere i rummet. Dette fænomen kendes som kortslutning af luftstrømmen, som kan reducere ventilationssystemets overordnede effektivitet og øge energiforbruget, da klimaanlæg eller varmesystemer skal arbejde hårdere for at opretholde den ønskede temperatur og luftkvalitet.
Økonomi spiller også en rolle i beslutningen om ikke at placere både udsugningsventiler og indblæsningsventiler i det samme rum, men den primære årsag er den tekniske effektivitet. Selvom det kan synes som en omkostningseffektiv løsning initialt at installere begge typer ventiler i et enkelt rum, kan det i det lange løb føre til højere omkostninger grundet ineffektivitet og potentiel overbelastning af opvarmnings- og kølesystemet.
Kort sagt prioriteres tekniske og funktionelle aspekter foran økonomiske i planlægningen af ventilationssystemer for at sikre en optimal og energieffektiv luftudveksling.