Alt om affaldshåndtering: Tips, tricks og guides

Når det kommer til affaldshåndtering, kan det blive forvirrende at holde styr på, hvilke regler der gælder og hvad, der hører til hvor. Her har vi forsøgt at guide dig gennem affaldssortering, fra forståelsen af forskellige affaldstyper til hvad der egentlig sker med dit affald, efter det er blevet hentet.

Siden 1. juli 2021 er affaldssorteringsreglerne ensrettet på tværs af danske kommuner, men der kan stadig være lokale variationer i, hvordan de specifikke fraktioner skal sorteres og indsamles. For den mest nøjagtige information, tjek derfor altid din kommunes hjemmeside​​.

Hvordan sorteres affald?

I Danmark skal affald på nuværende tidspunkt (2024) sorteres i følgende fraktioner:

1. Mad og biologisk
2. Papir og pap
3. Metal
4. Glas
5. Keramik
6. Plastik
7. Tekstiler
8. Elektronisk affald
9. Storskrald
10. Farligt affald
11. Restaffald.

Hvad er restaffald?

Restaffald i Danmark omfatter det affald, der er tilbage, når man har sorteret alt genanvendeligt og genbrugeligt affald fra. Restaffald inkluderer typisk:

• Snavset papir og pap, såsom pizzabakker og mælke- og juicekartoner, hvis de er behandlet med film.
• Snavset emballage fra madvarer, eksempelvis chips- og kaffeposer.
• Bleer, hygiejnebind, vatpinde, renseservietter og støvsugerposer.
• Kattegrus og dyrestrøelse.
• Engangsservice, gavepapir, bagepapir og papir til muffins.
• Små mængder flamingo.

Det kan skade miljøet, hvis genstande, der ikke betragtes som restaffald, alligevel sorteres som restaffald. Det kan være genanvendelige materialer og affald, der kræver specialbehandling som f.eks. batterier, elektronik, kemikalier og elpærer, som alle bør sorteres som farligt affald.

Restaffaldet bliver indsamlet og transporteret til forbrændingsanlæg, hvor det bliver omdannet til energi, typisk i form af elektricitet og fjernvarme.

Den nøjagtige definition og behandling af restaffald kan variere fra kommune til kommune i Danmark, så det anbefales at tjekke dine lokale retningslinjer for at få den mest præcise information omkring håndtering af restaffald.

Hvad gælder som biologisk affald?

Biologisk affald, ofte omtalt som madaffald, dækker over en bred vifte af organiske materialer, både fra husholdninger og virksomheder, der er egnet til kompostering eller biogasproduktion. I Danmark omfatter biologisk affald typisk:

• Madrester
• Ris, pasta
• Skaller fra æg og nødder
• Mindre mængder af hunde- og kaninafføring
• Køkkenrulle brugt i madlavning
• Afskårne blomster.

Hvad gælder som papir og pap i affaldssortering?

Papir dækker over:

• Aviser, ugeblade, og reklamer
• Kuverter
• Brochurer
• Bøger.

Papir skal være rent og tørt for at kunne genanvendes korrekt. Clips og tape må gerne sidde på papiret ved sortering​​.

Pap dækker over:

• Papkasser og papemballage fra nethandel
• Papkasser fra tandpasta, cornflakes, legetøj, vaskepulver, sko mv.
• Brunt papir og brune papirsposer
• Æggebakker og paprør fra køkkenrulle og toiletpapir
• Julekalendere, hvor eventuelt plast skal frasorteres.

En god tommelfingerregel til at kende forskel på papir og pap er, at hvis det bølger, når det rives over, så er det pap.

Ved sortering af pap skal større fejlsorteringer og materialer som ikke er af pap fjernes, eksempelvis pakkefyld. Papkasser bør foldes sammen for at spare plads​​.

Følgende er ikke tilladt i papir og pap:

• Pizzabakker eller andet pap med madrester
• Vådt pap
• Papir med maling eller glimmer
• Køkkenrulle
• Afdækningspapir fra malerarbejde.

Hvad gælder som elektronikaffald?

Elektronisk affald omfatter alle former for elektriske og elektroniske apparater, der ikke længere er brugbare.

Eksempler på elektronikaffald inkluderer, men er ikke begrænset til:

• Hårde hvidevarer
• Computere, fjernsyn og telefoner
• Hårtørrere
• Enheder med ledning, batteri eller solceller
• Legetøj og tøj, der indeholder batterier eller har lys og lyde
• Lanterner og kunstige 'stearinlys' drevet af batterier
• Genstande med skjult elektronik, såsom sko med blink, cykelhjelme med lys, og fødselsdagskort med lyd
• Ledninger og stikdåser.

LED-lyskilder klassificeres under farligt affald og skal derfor ikke inkluderes som elektronisk affald​​.

Hvad gælder som farligt affald?

• Bilbatterier
• Spildolie
• Olie- og kemikalieaffald
• Mindre elektronik
• Lyskilder, inklusive sparepærer og LED-pærer
• Batterier.

Du kan læse mere om farligt affald hos Miljøstyrelsen og på borger.dk.

Hvad er storskrald?

Storskrald refererer typisk til større genstande, der ikke kan afhentes på normal vis med restaffald og andre sorteringer. Der kræves særlig bestilling til afhentning til en genbrugsplads.

Det omfatter typisk:

• Møbler, havemøbler og madrasser
• Tasker og kufferter
• Store stykker flamingo
• Større husholdningsapparater og hårde hvidevarer, samt andet stort elektronikaffald som computere, skærme, printere
• Cykler
• Barnevogne
• Sammenrullede tæpper (ikke væg-til-væg tæpper)

Det er vigtigt at sortere og indpakke storskraldet korrekt før afhentning. Små genstande bør samles i klare plastsække, og større genstande som møbler og elektronik bør stilles løst. Der er ingen begrænsninger på antallet af enheder, der kan afleveres pr. husstand​​​​​​.

Følgende kan ikke blive afhentet som storskrald:

• Mur- og nagelfast interiør og inventar
• Byggeaffald, f.eks. murbrokker, vinduer, døre, sanitet og køkkenelementer
• Væg-til-væg tæpper
• Haveaffald og juletræer
• Markiser
• Trykimprægneret træ
• Paller
• Parasolfødder.

Hvad er haveaffald?

Haveaffald i Danmark omfatter typisk:

• Grene under 10 cm i diameter
• Hæk- og græsafklip
• Plantedele som blade og blomster
• Ukrudt uden jord
• Buske renset for jord
• Nedfaldsfrugt
• Grønne rester fra køkkenhaven
• Andet grønt affald fra haven.

Haveaffald må ikke indeholde plastik, dagrenovation, jord, sten, jern, andet metal, murbrokker, beton, eller træspåner​​.

Hvad er byggeaffald?

Byggeaffald i Danmark omfatter en bred vifte af materialer, der stammer fra bygge- og renoveringsprojekter, nedrivning af bygninger, samt anlægsarbejde. Det kan være:

• Asbest, håndteret forskelligt afhængigt af om det er støvende eller ikke støvende.
• Beton, herunder både ren og armeret beton.
• Gips
• Glas, inklusive termoruder, lamineret glas, og spejlglas.
• Isolering, såsom mineraluld, stenuld eller glasuld.
• Jord, opdelt i ikke-forurenet jord og forurenet jord.
• Lyskilder, herunder alle typer lysstofrør og sparepærer.
• Maling, herunder malingrester og emballage fra maling.
• Store stykker metal og jern, inklusive aluminium, kobber, rustfrit stål og kabelskrot.
• PVC, som findes i kloakrør, lister og tagrender.

Særligt farligt byggeaffald, såsom PCB, asbest, tungmetaller, PAH’er (tjærestoffer), og klorparaffiner, skal anmeldes og håndteres efter kommunens regler.
 

Hvordan afhentes affald forskelligt i Danmark?

I Danmark er affaldshåndteringen organiseret for at fremme genanvendelse. Ansvarsfordelingen og metoderne til affaldshåndtering varierer afhængigt af, hvordan man bor og hvilke områder, man bor i.

I lejligheder og boligforeninger

Boligforeninger og ejerforeninger har typisk etableret fælles affaldssorteringsordninger. Beboerne er ansvarlige for at sortere deres affald i henhold til de tilgængelige fraktioner. Det er boligforeningens ansvar at sørge for, at affaldsbeholderne tømmes regelmæssigt og at informere beboerne om sorteringsreglerne.

I huse og på landet

Husejere er ansvarlige for at sortere og bortskaffe deres eget affald. De fleste kommuner tilbyder forskellige affaldsbeholdere til hjemmet, f.eks. til organisk affald, papir, pap, plast, metal, glas, og restaffald. Husejere på landet skal ofte selv bringe visse typer affald, som større genstande og farligt affald, til genbrugsstationer eller særlige indsamlingssteder.

I storbyer

I storbyområder, som København og Aarhus, er der etableret detaljerede affaldssorteringssystemer for at imødekomme den tætte beboelse. Storbykommunerne stiller ofte flere ressourcer til rådighed for affaldssortering og -bortskaffelse, herunder adgang til genbrugsstationer, specialbeholdere til organisk affald, og detaljerede vejledninger for korrekt sortering.

Genbrugsstationer

Genbrugsstationer er tilgængelige i alle kommuner og er åbne for både private borgere og virksomheder. Her kan du aflevere større mængder affald, specialaffald som elektronik og farligt affald, samt materialer til genanvendelse. Nogle materialer, som byggeaffald fra private, kan ofte afleveres gratis i mindre mængder, mens erhverv skal betale for bortskaffelse.

I Danmark findes der ikke mange egentlige lossepladser, hvor affaldet afleveres direkte til forbrænding og deponering. De er erstattet af genbrugsstationer, hvor affaldet sorteres og derefter leveres til lossepladserne.

Hvor ofte får man hentet affald?

1. Restaffald: Typisk bliver restaffaldet hentet hver eller hver anden uge.
2. Papir: Papiraffald bliver ofte hentet hver anden til hver fjerde uge.
3. Plast, metal og glas: Afhængigt af kommunen kan dette affald blive hentet hver eller hver anden uge.
4. Organisk affald: Organisk affald kan blive hentet ugentligt eller hver anden uge, afhængigt af kommunens praksis.
5. Storskrald: Storskrald hentes normalt sjældnere, måske en gang om måneden eller efter behov.

Hvornår får man hentet affald?

Der kan være ændringer i hentningen af affald på helligdage som jul og nytår, hvor tidsplanen kan blive udskudt eller ændret. Desuden kan årstiderne påvirke affaldshentningen, især i områder med hård vinter, hvor sneen besværliggør indsamlingen, eller om sommeren, hvor affald skal hentes oftere for ikke at give lugtgener.

Når det kommer til sommerhuse, kan tidspunkterne for affaldshentningen variere og være mindre hyppige i forhold til permanente bopæle, især uden for højsæsonen.

I Danmark varierer tidsplanerne for affaldsindsamling efter kommunal indretning, og der tilbydes forskellige værktøjer til at holde beboerne informeret. For eksempel, i Næstved tilbyder kommunen en gratis tømningskalender til download, som giver et overblik over alle tømningsdage for affald i løbet af året. Derudover kan beboere tilmelde sig en sms-service for påmindelser om affaldsindsamling​​.

I Fredensborg, ligesom mange andre kommuner, er der ligeledes en affaldskalender tilgængelig, der tilbyder beboerne information om, hvornår forskellige typer affald afhentes, inklusiv muligheden for at bestille afhentning af storskrald​​.

Slagelse Kommune tilbyder en tømmekalender på deres hjemmeside, som viser hvornår de forskellige typer affald hentes. Desuden tilbyder de en app, 'Affald Slagelse', som giver besked før affaldet hentes og viser tømmekalenderen, hvilket gør det nemt for beboere altid at have informationen ved hånden​​.

For præcis information om affaldsindsamling i din specifikke kommune, er det bedst at konsultere din kommunes hjemmeside eller den relevante apps for affaldshåndtering, hvis kommunen har en.

Hvad er dumpster diving, også kendt som skraldning?

Dumpster diving eller skraldning er praksissen med at søge efter brugbare genstande i store affaldscontainere eller skraldespande. Konceptet er at privatpersoner kan bruge genstande, der smides ud af virksomheder. Dette kan omfatte mad, møbler, tøj, og andre genstande, som stadig kan anvendes eller genbruges. Mange gør det for at reducere madspild, spare penge, eller som en del af en bæredygtig livsstil.

Skraldning udfordrer traditionelle syn på forbrug og affald, og har både tilhængere og kritikere grundet bekymringer om miljøet, sikkerhed, hygiejne, og lovlighed.

Er det lovligt at skralde?

Ja, det er lovligt at skralde, så længe det foregår på områder, hvor der er fri adgang til containere, og hvor containerne ikke er aflåst. Ifølge Fødevarestyrelsen er det tilladt at indsamle og spise det madaffald, supermarkeder smider ud, så længe man ikke trænger ind på privat grund på et indhegnet og aflåst område. 

Dog må en skralder ikke bryde låse op eller bevæge sig ind på aflåst område. Hvis en skralder ødelægger en container ejet af et supermarked, kan dette straffes efter straffelovens paragraf om hærværk.

Du må ikke skralde i privatpersoners skraldespande, da det gælder som tyveri ifølge straffelovens § 276.

Hvordan afleverer man skrald på genbrugsstation?

For at finde din nærmeste genbrugsstation og få mere specifik information om åbningstider, adresser og specifikke sorteringsregler, kan du besøge hjemmesider som meregenbrug.dk eller din kommunes hjemmeside.

Når du skal aflevere skrald på en genbrugsstation i Danmark, er der nogle generelle trin og tips, der kan gøre processen nemmere og mere effektiv:

1. Forbered det hjemmefra: Sorter affaldet i forvejen. Dette gør det lettere at placere affaldet i de korrekte containere på genbrugsstationen. Husk at skille ting ad hvis muligt, for eksempel adskil pap og papir, flasker og låg af forskellige materialer.
2. Sorteringsguide: Brug din kommunes sorteringsguide eller den digitale sorteringsguide til at finde ud af, hvordan forskellige typer affald skal sorteres. Dette kan variere fra kommune til kommune.
3. Brug af beholdere: Affaldet skal afleveres i de angivne beholdere på genbrugsstationen. For farligt affald og batterier, brug gennemsigtige poser for at lette identifikationen og sikre korrekt håndtering. Hårde hvidevarer som køleskabe og vaskemaskiner har ofte en særlig plads på genbrugsstationen, på grund af behovet for sikker håndtering og genanvendelse. Tøj skal ofte afleveres i klare eller gennemsigtige poser for tekstilgenanvendelse.
4. Farligt affald: Særlige regler gælder for farligt affald, som skal håndteres forsigtigt og ofte afleveres i særligt markerede områder, for at beskytte miljøet og menneskers sundhed. Dette inkluderer malingrester, kemikalier, batterier, og elektronik.

Hvad sker der med affald, når det er hentet?

Når affald er hentet i Danmark, bliver det sorteret og behandlet forskelligt baseret på typen: 

• Genanvendeligt materiale som plast, papir, metal og glas sendes til genanvendelsesanlæg, hvor det forarbejdes til nye produkter.
• Organisk affald kan omdannes til biogas eller kompost.
• Restaffald forbrændes ofte til energiproduktion, eksempelvis elektricitet og fjernvarme.
• Farligt affald håndteres særskilt for at minimere miljø- og sundhedsrisici.

Hvor finder jeg min kommunes regler for affaldssortering og -afhentning?

For at finde din kommunes specifikke regler for affaldssortering og -afhentning, kan du besøge den officielle hjemmeside for din kommune eller bruge sorteringsguides, som ofte er tilgængelige online. Disse ressourcer vil give dig detaljerede oplysninger om, hvordan forskellige typer affald skal sorteres og bortskaffes korrekt i dit område. For mere generel vejledning om affaldssortering i Danmark, kan websider som bolius.dk også være en nyttig ressource​​.

Hvordan laver jeg mit eget affaldssystem i hjemmet?

Du skal bruge følgende til affaldssystemer i hjemmet:

1. Skraldeposer til restaffald: Anvendes til almindeligt husholdningsaffald, der ikke kan genanvendes eller komposteres.
2. Skraldespande til forskellige affaldstyper: Dedikerede beholdere til papir, plast, metal, glas, og andre genanvendelige materialer.
3. Bio-spand med grønne bioposer: Til organisk affald som madrester, frugt- og grøntsagsaffald. De grønne bioposer er biologisk nedbrydelige og velegnede til den kommunale indsamling af bioaffald.
4. Opbevaringssystemer til plastik og papir: Særskilte beholdere eller kasser til at sortere og opbevare plast og papir, indtil det er tid til aflevering på genbrugsstationen eller til kommunal indsamling.

Affaldssystemer og opbevaringssystemer i hjemmet kan organiseres efter hvor meget plads de fylder:

• Kompakte systemer: Ideelle til boliger med mindre plads, som f.eks. lejligheder. Brug hængende poser eller små beholdere til genanvendeligt affald som plastik og papir, og en lille bio-spand til organisk affald.
• Moderate systemer: Passer til mellemstore køkkener. Anvend skraldespande med flere rum eller adskilte beholdere til hver affaldstype - restaffald, plastik, papir, og organisk affald.
• Udvidede systemer: Egnet til større huse med mere plads. Inkluderer større, dedikerede affaldssorteringsstationer, hvor hver type affald har sin egen store beholder. Det kan gemmes i skuffer eller lignende.
• Fuldt integrerede systemer: For dem med ekstra plads og behov for omfattende sortering. Kan omfatte separate, mærkede containere for en bred vifte af genanvendelige materialer, samt med mulighed for kompostering.

Hvilke sikkerhedstiltag er nødvendige, når jeg smider noget ud?

For at smide affald ud på en sikker måde i Danmark og sikre, at renovationsarbejdere ikke kommer til skade, skal du følge nogle grundlæggende retningslinjer: 

• Sørg for, at affaldsposer er lukket med knuder og ikke er for tunge til at løfte.
• Undgå skarpe genstande i almindelige affaldsposer.
• Skil farligt affald fra, så det ikke lækker eller eksploderer.
• Brug de korrekte beholdere eller mærkede poser til genanvendeligt affald.

For at bortskaffe potentielt farlige genstande sikkert, skal du pakke skarpe genstande, som f.eks. glas og metal, ind i køkkenrulle eller lignende, så de ikke kan rive huller i affaldsposerne. Brug beholderne til farligt affald til kemikalier, batterier og elektronik.

Hvis du har større genstande eller materialer, der kræver særlig håndtering, som f.eks. asbest eller større elektroniske apparater, skal du kontakte din kommune for specifikke afleveringssteder eller afhentningsservice.

Hvem henter affald?

I Danmark står renovationsarbejdere, ofte omtalt som skraldemænd, for indsamlingen af husholdningsaffald. De arbejder for de kommunale affaldsselskaber eller private firmaer, som kommunen har indgået aftale med. 

Renovationsarbejdernes opgaver inkluderer indsamling af restaffald, genanvendeligt materiale, bioaffald, og farligt affald. Affaldsindsamlingen sker efter en fastlagt tidsplan, som varierer fra kommune til kommune. 

Hvis man har affald der skal afhentes uden for disse tidspunkter, kan man aftale særskilt afhentning med kommunen mod ekstra betaling, eller man kan hyre anden hjælp til opgaven.

Kan man få hjælp til afhentning af skrald?

Ja, i Danmark kan man få hjælp til afhentning af skrald gennem kommunale services eller private affaldshåndteringsselskaber. Disse tjenester inkluderer regelmæssig afhentning af husstandens affald, storskrald, og genanvendelige materialer. For personer med særlige behov, som f.eks. ældre eller handicappede, tilbyder nogle kommuner ekstra hjælp med affaldshåndtering, såsom afhentning tættere på boligen.

Hvis man ikke selv kan stå for at samle sit skrald sammen eller har brug for at det bliver afhentet på andre tidspunkter end det, kommunen tilbyder, kan man hyre private til at hente og fjerne affald, bl.a. hos Handyhand.

Hvad koster det at få hentet skrald?

For at få en ide om omkostningerne ved affaldshåndtering i Danmark, er det vigtigt at forstå, at priserne kan variere betydeligt mellem forskellige kommuner. Generelt finansieres affaldshåndtering via kommunale gebyrer, som kan være en del af ejendomsskatter eller specifikke affaldsgebyrer. Disse gebyrer dækker indsamling af husholdningsaffald, genbrugsmaterialer og ofte også storskrald.

Vil du ikke betale ekstraomkostningerne hos kommunen, eller har du brug for hurtig afhentning, koster det normalt mellem 1.000 og 3.000 kroner at få hentet skrald. Du kan spare penge ved at bruge Handyhands platform, når du skal have fjernet affald.