At afgøre, hvor meget en vertikal vindmølle skal kunne levere årligt, indebærer at analysere flere faktorer. For det første er det essentielt at kende til husstandens årlige energiforbrug. Dette giver et klart udgangspunkt for, hvor meget energi der mindst skal produceres. For det andet skal man forstå vindmøllens effektivitet, som varierer alt efter model og design. Vertikale vindmøller er kendt for at fungere godt i områder med skiftende vindretninger og ved lav vindhastighed, men deres samlede effektivitet sammenlignet med traditionelle horisontale vindmøller kan være lavere.
Dernæst er det nødvendigt at undersøge de lokale vindforhold. Dette omfatter ikke kun gennemsnitshastigheden men også variabiliteten og forudsigeligheden af vind. Ved at samle historiske data om vindforhold kan man lave en mere præcis beregning af, hvor meget energi en vertikal vindmølle realistisk kan levere over et år.
Det er muligt at dække lagring af overskud til stille perioder selv, men det kræver en omhyggelig planlægning og investering i det rette udstyr. Et centralt element er installationen af batterier eller andre former for energilagringssystemer, der kan gemme overskudsenergi, når vindmøllen producerer mere end der forbruges. Denne gemte energi kan derefter anvendes, når vindforholdene er mindre gunstige.
Effektiviteten af energilagringen og det samlede omkostningsaspekt skal nøje overvejes. Kosten ved energilagringsløsninger falder stødt, og teknologien forbedres konstant, hvilket gør det mere tilgængeligt. Dog skal initialinvesteringen stadig regnes med i beregningerne for at vurdere, om den totale økonomi i projektet holder. Dertil kommer vigtigheden af et veltilpasset energistyringssystem, som kan optimere brugen af den indsamlede energi til de mest energikritiske tider.