Alt om events og arrangementer: Tips, tricks og guides

Uanset om det er fødselsdag, bryllup, firmafest eller konfirmation, kræver et godt event planlægning, koordinering og kreative idéer. Under dette tema finder du inspiration, tips og praktisk hjælp til alt fra opsætning og underholdning til mad, pynt og oprydning – så du kan skabe mindeværdige oplevelser for både værter og gæster.

Hvilke store events og arrangementer fejrer man typisk?

• Nytår: Fejres natten mellem den 31. december og 1. januar med fyrværkeri, champagne, nytårstale, fest og ofte god mad. Mange laver nytårsforsæt og samles med venner eller familie.
• Fastelavn: En børnevenlig fest i februar, hvor man klæder sig ud, slår katten af tønden, spiser fastelavnsboller og kåres som kattekonge eller kattedronning. Læs vores guide og få idéer til fastelavn-hygge og meget mere.
• Påske: Fejres i marts eller april med påskeæg, påskefrokost, gækkebreve og ferie. Mange deltager i kirkegang, mens andre nyder helligdagene til afslapning og familiehygge.
• Store Bededag: (afskaffet fra 2024) – Tidligere en helligdag i april/maj, hvor traditionen var at spise varme hveder aftenen før.
• Kristi Himmelfartsdag: Fejres 40 dage efter påske og giver ofte en forlænget weekend. Mange danskere bruger dagen på udflugter eller afslapning.
• Pinse: Fejres 50 dage efter påske. Det er en kristen højtid, som ofte forbindes med forårs- og sommeraktiviteter samt familiebesøg.
• Sankthansaften (også skrevet Sankt Hans Aften): Den 23. juni fejres med bål, midsommervise og ofte heksefigur, der symbolsk brændes af. En populær sommeraften med hygge og traditioner.
• Fødselsdage: Fejres året rundt for både børn og voksne med kage, gaver, flag og fødselsdagssang. Det er en af de mest personlige og hyppige fejringstyper.
• Konfirmation: En vigtig begivenhed i mange unges liv, typisk i foråret, med kørsel, kirkelig ceremoni og stor fest med familie og venner. Læs vores guide til idéer til tema, pynt og meget mere.
• Bryllup: Fejres året rundt som en stor milepæl med vielse og fest. Ofte planlægges det lang tid i forvejen og indebærer reception, middag, dans og taler.
• Studentergilde: En vigtig fejring for unge, der har afsluttet gymnasiet. Det markeres med studenterhuer, vogntur og gilder hos familien.
• Halloween: Den 31. oktober, især populær blandt børn. Man klæder sig ud, laver græskar og går "trick-or-treat". Få inspiration til dekorationer, lege og kostumer lige her.
• Mortensaften: Fejres den 10. november med andesteg og brunede kartofler. En dansk tradition opkaldt efter Sankt Morten.
• Valentinsdag: Den 14. februar fejres primært af par med gaver og romantiske gestusser. Læs vores guide og få inspiration til romantiske oplevelser sammen.
• International Kvindedag: Den 8. marts markeres i stigende grad med events og opmærksomhed omkring ligestilling.
• Grundlovsdag: Den 5. juni er Danmarks nationaldag og markerer vedtagelsen af grundloven. Nogle holder fri og deltager i politiske taler eller samlinger.
• Fars Dag: Sammenfalder med Grundlovsdag den 5. juni og fejres med gaver og opmærksomhed til fædre.
• Mors Dag: Fejres den anden søndag i maj med blomster, gaver og taknemmelighed til mødre.
• Ramadan og Eid: Fejres af mange danskere med muslimsk baggrund. Ramadanen afsluttes med Eid al-Fitr, hvor der holdes fest og gives gaver.
• Jul: Den største højtid i Danmark. Fejres i december med julefrokoster, advent, julegaver, juletræ, julemad, julebagning og familiebesøg. Højdepunktet er den 24. december.
• Julefrokoster: Traditionel dansk fest i december måned med sild, snaps, dans og underholdning – både i familien og på arbejdspladsen.

Hvilket julelys vigtige at få sat op til julen?

I juletiden er julelys en vigtig del af hyggen og stemningen – både inde og ude. Lys i vinduer, på juletræet og langs husfacaden skaber varme og glæde i den mørke vinter. Det er derfor en god idé at få sat de vigtigste julelys op i god tid. Har du lyskæder der blinker, flimrer eller slet ikke virker, kan det være en fordel at reparere dem eller få hjælp til det, så du undgår frustration og sikrer en tryg og hyggelig jul.

Juletræslys:

Det er vigtigt at have juletræslys klar til at pynte juletræet. Du kan vælge mellem traditionelle stearinlys (bruges med forsigtighed) eller elektriske LED-lys, som er langt mere sikre og energibesparende. Sørg for, at lyskæden har den rette længde og et varmt, hyggeligt skær.

Har du brug for at fælde et juletræ, kan du læse vores guide til hvordan du nemmest og sikrest fælder et juletræ.

Hvor kan man bruge lyskæder udendørs?

Disse skaber julestemning allerede ved ankomsten til huset.

De kan hænges op på:

• Facader og gavle
• Altaner og verandaer
• Træer og buske i haven
• Flagstænger eller hegn.

Det er vigtigt at vælge lyskæder, der er godkendt til udendørs brug (IP44 eller højere), så de kan tåle vind, regn og frost. Husk at sikre dem godt, så de ikke blæser væk eller tager skade.

Du kan læse mere om udendørs julelys i vores guide lige her.

Hvor kan man bruge lyskæder indendørs?

Indendørs lyskæder bruges til at skabe julestemning i vinduer, omkring dørkarme, på reoler, i dekorationer eller som en del af bordpynten. Mange bruger dem også i børneværelser og til adventsdekorationer. Vælg LED-lys for lavere strømforbrug og længere levetid.

Du kan få mere inspiration og vejledning til at bruge og hænge lyskæder op indendørs, samt julestjerner, i vores guide.

Hvordan kan man planlægge en god fødselsdagsfejring?

En fødselsdag er en særlig dag, hvor vi fejrer livet, kærlighed og gode minder – og det er altid hyggeligt at gøre noget ekstra ud af dagen. Her får du masser af inspiration til at planlægge den perfekte fødselsdagsfejring, uanset om det er for børn eller voksne.

Opdag sjove temaer til fødselsdagsfester: Børn og voksne:

Til børnefødselsdage er populære temaer f.eks. superhelte, prinsesser, dyr, pirater eller regnbuefest. Voksne kan vælge alt fra 80’er-tema og sommerfest til tapas-aften eller en klassisk hvid dug og levende lys. Et tema hjælper med at vælge pynt, mad og underholdning, lege og tøj – og skaber en rød tråd gennem hele dagen. Læs mere i vores guide og få inspiration til den næste fødselsdagsfejring.

Med lidt planlægning og kreative idéer bliver fødselsdagen en dag, som både gæster og fødselar vil huske længe. Du kan læse vores guide om huskelisten og indkøbslisten til fødselsdagen, så du har styr på alt.

Hvornår har man jubilæum og hvilke jubilæer fejrer man?

Et jubilæum markerer en særlig milepæl – enten i arbejdslivet, i et ægteskab eller for en organisation. Det er en anledning til at fejre trofasthed, langvarigt engagement eller kærlighed gennem årene. Der findes mange typer jubilæer, og de fejres typisk ved bestemte tidsintervaller som 10, 25 eller 50 år, afhængigt af relationen eller konteksten.

Forskellige jubilæumstyper:

1. Arbejdsmæssige jubilæer fejres ved længere ansættelsesperioder:

• 10-års jubilæum
• 25-års jubilæum
• 40-års jubilæum.

Disse jubilæer markeres ofte med reception, jubilæumsgave fra virksomheden og anerkendelse fra kolleger og ledelse.

2. Bryllupsjubilæer fejres privat med partner, familie og venner. Nogle jubilæer (12½, 25, 50 år) har stærke traditioner i Danmark, såsom æresport, morgensang og fest.

3. Institutionelle og organisations-jubilæer er f.eks. skolers, virksomheders eller foreningers runde år: 10, 25, 50, 75, 100-års jubilæum. De markeres med arrangementer, jubilæumsskrifter, receptioner og historiske tilbageblik.

Hvad forventes der ved hvert jubilæum?

1. Arbejdsmæssige jubilæer

5 år:

• Ofte en intern anerkendelse, f.eks. en lille gave, blomster eller frokost med nærmeste team.
• Ikke altid fejret officielt, men kan nævnes i nyhedsbrev eller på intranet.

10 år:

• Reception eller kaffe/kage med kolleger.
• Tale fra leder og en gave, typisk fra virksomheden.
• Internt opslag, evt. firmagave eller diplom.

15 år:

• Markering i afdelingen, ofte med frokost eller gavekort.
• Anerkendelse fra nærmeste leder og kolleger.

20 år:

• Reception eller frokost for kolleger.
• Tale fra ledelsen, personlig gave eller bonus.
• Nævnes typisk i firmamedier eller medarbejderblad.

25 år (Sølvjubilæum):

• Stor reception i virksomheden.
• Tale fra topledelse og kolleger.
• Gave fra virksomheden (f.eks. rejsegavekort, smykker eller maleri).
• Offentlig anerkendelse internt og evt. eksternt.

30 år:

• Mindre fejring, men ofte opfølgning på sølvjubilæet.
• Kolleger og ledere anerkender langvarig indsats.

40 år:

• Stor fejring, ofte på niveau med sølvjubilæet.
• Personlig tale, gaver og evt. hædersbevisning.
• Indlæg i firmamedier og respektfuld omtale.

50 år (Guldjubilæum):

• Meget sjældent og fejres stort.
• Kan involvere tidligere kolleger, pensionister og ledere.
• Tale, gave og officiel ceremoni.
• Nævnes ofte i lokale medier eller branchemagasiner.

2. Bryllupsjubilæer

5 år (Træbryllup):

• Privat fejring med partner eller nærmeste familie.
• Gaveudveksling og måske en middag.

10 år (Tinbryllup):

• Fest eller middag med familie og venner.
• Ikke nødvendigvis stor fejring, men en markering er almindelig.

12½ år (Kobberbryllup):

• Stor dansk tradition med morgensang, kobberkrans og morgenkaffe.
• Familie og naboer deltager typisk.
• Kan afsluttes med fest senere på dagen.

15-20 år (Porcelæns- og Krystalbryllup):

• Fejres ofte mere privat – f.eks. en rejse eller middag.
• Nogle vælger at holde en mindre fest.

25 år (Sølvbryllup):

• Stor traditionel fejring med æresport, morgensang og reception/fest.
• Familie, venner og naboer deltager.
• Tale, gaver og evt. bryllupslignende festmiddag.

30-40 år (Perle- og Rubinbryllup):

• Varierer fra par til par.
• Ofte markering med familie og nære venner.

50 år (Guldbryllup):

• Stor traditionel fejring med æresport, morgensang, taler, gaver og stor fest.
• En af de mest respekterede og fejrede milepæle.

60 år (Diamantbryllup):

• Sjælden og ærefuld begivenhed.
• Familie og børn arrangerer ofte festen.
• Omtales ofte i avisen med lykønskning.

65-70 år (Krondiamant- og Jernbryllup):

• Meget sjældne og æresrige jubilæer.
• Offentlig omtale, borgmesterhilsner, familiefejring.

3. Institutionelle og organisations-jubilæer

10 år:

• Mindre fejring, ofte internt.
• Jubilæumslogo, opslag på hjemmeside, medarbejderarrangement.
• Kan kombineres med kundetilbud eller kampagner.

25 år (Sølvjubilæum):

• Fejres ofte med reception, taler, jubilæumsmateriale (brochure, video).
• Inviterede gæster: medarbejdere, samarbejdspartnere, presse.
• Evt. jubilæumsbog eller ny grafisk identitet.

50 år (Guldjubilæum):

• Stor officiel fejring: åbent hus, festtaler, historisk tilbageblik.
• Presseomtale og kampagner.
• Jubilæumsgaver til medarbejdere, jubilæumsskrift, kundeevents.

75 år (Platinjubilæum):

• Større fejring med historisk perspektiv.
  Inddragelse af tidligere ansatte, bestyrelse, offentlighed.
• Udstilling eller markering i lokalområdet.

100 år (Centenarium):

• Meget stor begivenhed.
• Kongelig eller politisk deltagelse muligt.
• Historisk bog, dokumentar, landsdækkende omtale.
• Eventuelt nyt navn, monument eller markant donation.

Alle disse jubilæer har hver deres måde at foregå. Hvad der er vigtigt, er at fejre jubilaren til jubilæet med gaver og hyggeligt samvær med kollegaer, venner og familie.

Hvornår er det smart at overveje at bruge catering?

Når du planlægger en begivenhed, hvor mange gæster skal serveres, eller hvor tid og overskud er en mangelvare, kan catering være en praktisk og stressfri løsning. Når man skal holde fødselsdag, jubilæum, bryllup, barnedåb, konfirmation eller en anden stor fest, hvor der kommer mange gæster, kan det være praktisk at lade et cateringfirma stå for maden. Det frigiver tid og mindsker stress - især hvis man ikke vil eller kan lave maden selv.

Her er nogle eksempler på, hvornår det er smart at bruge catering:

• Julefrokoster, nytår og højtider: I travle perioder som jul, nytår, påske og andre helligdage, hvor familien samles, og forventningerne til maden er høje, kan catering være en nem måde at få traditionel eller festlig mad uden at stå i køkkenet hele dagen.
• Bryllup og konfirmation: Ved store livsbegivenheder er der mange detaljer at holde styr på, og madlavning er tidskrævende. Catering sikrer, at der er noget for enhver smag, og ofte tilbydes også serveringspersonale.
• Udendørs arrangementer: Til havefester, teltfester eller sommerfrokoster uden for hjemmet kan catering sikre, at maden leveres klar til servering – uden behov for adgang til køkkenet.

Hvor finder jeg hjælp til opsætning, oprydning, underholdning og catering til events?

Der er flere muligheder for at få hjælp til diverse ting til sine events og arrangementer.

Eventbureauer og festarrangører:
Professionelle eventbureauer tilbyder pakkeløsninger og skræddersyede events, hvor alt fra opsætning til oprydning og underholdning er inkluderet. De kan stå for:

• Planlægning og koordinering
• Opstilling af borde, stole, scener og dekoration
• Serveringspersonale og oprydning
• Booking af musikere, DJs, komikere eller andre entertainere
• Catering med specialmenuer og temaer.

Online platforme for hjælp og tjenesteydelser:

Du kan bruge tjenester som Handyhand, hvor private og professionelle tilbyder hjælp til opsætning af borde og telte, servering, oprydning efter festen, underholdning og catering. Her kan du oprette en opgave og få bud fra interesserede hjælpere. Du kan altid tjekke deres erfaring og anmeldelser, så du vælger den bedste hjælp til netop dine behov og ønsker - alt fra julefrokosten, jubilæet, brylluppet til fødselsdagen!