Det er altid bedre at servere en rødvin lidt for kold end lidt for varm, da den i glasset hurtigt vil stige i temperatur. Det er derimod sværere at nedkøle en for varm rødvin. Generelle retningslinjer for serveringstemperatur af vin: Billige mousserende vine: 6-8°. Champagne o. lign.: 8-12°. Hvidvin med høj syre: kolde, ved 8-10°. Hvidvin med lav syre: ikke for koldt, ved 12-16°. Rosévin: 8-12°. Syrerige, tanninfattige rødvine: 10-14°. Mediumfyldige og kraftige rødvine: 16-18°. Ældre, drikkemodne rødvine: 18-20°. Søde hvidvine: 8-12°.
Med disse retningslinjer i tankerne, kan du nu nyde din vin med den optimale serveringstemperatur.